Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO klub

SFO Klub for skolebørn i 3. til 6. klasse.

Vi holder til i kælderen på Bogense skole, hvor et væld af aktiviteter og muligheder udfolder sig hver dag.

I SFO klub møder børnene hinanden efter skoletid, hygger sig, og kan deltage i klubbens aktiviteter. Der er altid en voksen, de kan snakke med, og som kan hjælpe dem.

Vi er en klub hvor børnene har en høj grad af medbestemmelse på hvad der skal ske i deres fritid. Vi lægger vægt på at skabe et trygt og udviklende miljø, der er med til at styrke den enkeltes sociale kompetencer. Vi skaber rammerne for at danne relationer på tværs af alder, køn og interesser. Her er der plads til alle og et fedt sted at hænge ud med vennerne på tværs af klassetrin eller tæve en af de voksne i et brætspil.

Vi har et bredt udvalg af aktiviteter. Vi har bl.a. en klatrevæg, vi tager i svømmehallen, til ridning, spiller bold, laver turneringer i brætspil, computerspil, billard, bordtennis, laver yoga og har et dejligt kreativt værksted og bygger seje ting i sløjd.

Vi holder børnemøde ca. 1 gang om måneden, hvor alle har mulighed for at komme med nye ideer til aktiviteter, forslag til hvad der skal sælges i boden eller ønsker til hvad vi mangler af nye ting.

Hver måned bliver der lavet en aktivitetsplan hvor man kan se hvad der skal ske af planlagte aktiviteter.

Klubben holder en række arrangementer i løbet af året. Vi har f.eks. pige og drengeovernatning, vi holder fastelavn, halloween, julefrokost, sommerfest og tager på overlevelsestur i sommerferien.

Vi har åbent mandag-torsdag fra kl. 14.00-17.00, fredag fra 14.00-16.00.  Hver 2. uge har vi åbent om aftenen for 5. og 6. årgang kl. 17.00-20.00, hvor vi sammen laver mad og hygger. 

 

Dokumenter

Ferieplan - SFO og SFO Klub - 2023-2024.pdf

Shape Created with Sketch.